Menu

Børn og Ungdom

TSV

Vestbjerg IF har i Mikro- og Ungdomsårgange et klubsamarbejde med Tylstrup Ungdoms- og Idrætsforening og Sulsted IF. I daglig tale går dette samarbejde under forkortelsen TSV.

Samarbejdet mellem Vestbjerg IF og Sulsted IF opstod først i 00'erne efter en række år med små ungdomsårgange hvor begge klubber havde udfordringer med at mønstre hold på alle årgange. I foråret 2018 kom Tylstrup Ungdoms- og Idrætsforening med i samarbejdet.

Ved at forene kræfterne kan TSV tilbyde hold på næsten alle årgang. På de hold hvor der er spillere fra flere byer, vil træningen være tilrettelagt således at træningen foregår skiftevis i 2 af byerne . Der trænes typisk 2 gange om ugen, en fast ugedag hver sted.

 

Mit barn vil gerne gå til fodbold - hvad gør jeg?

Først og fremmest vil vi byde dig velkommen i klubben.

På hjemmesiden her kan du se hvilke årgangshold vi kan tilbyde. På hvert årgangsholds side kan du se holdets træningstider samt kontaktinformation for holdets træner(e). Du er velkommen til at møde op til holdets træning med dit barn, men vi anbefaler at kontakte træneren på forhånd så han/hun har bedst mulighed for at forberede en god velkomst for dit barn.

I dette skema kan du se hvilket årgangshold dit barn skal spille på.

Dit barn kan uforpligtende træne med 3 gange for at se om det er noget der fanger interessen. Det håber vi naturligvis det gør. Derefter skal vi bede om at du indbetaler kontingent. 

Udstyr. Fodboldspillere bruger fodboldstøvler, fodboldstrømper og benskinner. Også til træning. I første omgang kan man måske låne sig frem, hvis man er usikker på, om barnet vil forsætte med at spille fodbold. Benskinner er vigtige, og dette siger vi for barnets egen skyld. Det er ikke sjovt, selv om det sker ved et uheld, at blive sparket over skinnebenet med en fodboldstøvle.

 

Forventninger til forældre og spillere

Fair Play. Vestbjerg IF Fodbold er en DBU Fair Play klub. Spillerne skal udvise Fair Play til træning overfor medspillere, trænere og forældre. I kamp overfor modstanderne og deres træner, forældre og dommeren. Og overfor klubben i forhold til de faciliteter og det træningsudstyr man benytter i hverdagene. 

Anti MobningTræningen foregår i trygge omgivelser, hvor der er plads til at lave fejltagelser, og hvor alle føler sig velkomne, uanset hvor man kommer fra. Vestbjerg IF Fodbold er et sted hvor mobning absolut ikke accepteres.

Årgangshold. I forhold til de enkelte årgangsholder forventer vi at:

  • Forældre/spillere deltager i kørselsordninger til kamp og stævner
  • Man deltager aktivt i arrangementer på de enkelte årgange

Forældrehjælp. Vi har en række aktiviteter og opgaver, der kræver alles opbakning i form af nogle timers frivillig arbejde. Cafeteriavagter, dommertjanser i de yngste årgange, og ikke mindst afviklingen af Nørhalne Cup som kræver op til 150 hjælpere på skift i Kr. Himmelfartsdagene her i Vestbjerg. 

Du kan læse mere om at være frivillig hjælper i klubben her.

Forældre på sidelinjen. En positiv adfærd fra forældre til børne- og ungdomsspillere er vigtig, hvis det skal være sjovt for børnene at spille fodbold. I Vestbjerg IF Fodbold støtter vi op om de 10 gode råd til forældre DBU har opstillet.

Forældremøde. Alle hold afholder derfor forældremøder mindst 1 - gerne 2 gange årligt (august og evt. marts/april) 

  • Forslag til dagsorden til holdets forældremøde