Menu

Årets ildsjæl

Årets ildsjæl er en titel der bliver tilkendt en gang om året. Titlen som årets ildsjæl er defineret som en eller flere personer som har ydet en stor og ekstraordinær indsats for foreningen. På listen herunder kan ses tidligere modtagere.

 

2014 undefined Allan Pedersen
 
2013  undefined Carsten Nielsen Årets ildsjæl er ud over det sædvanlige. Han er ungdomsformand i fodboldklubben og har i den forbindelse været en stor drivkraft i at få et positivt samarbejde op at stå med samarbejdsklubben i Sulsted, efter det var ved at ophøre for nogle år siden. Herudover har klubben i de seneste 5 år været inde i en meget positiv udvikling på såvel medlemsantal som sportslige præstationer, hvilket han også har været en stor del af. Han er struktureret og følger altid en opgave fra start til slut, hvor han hjælper til, med det han kan. Desuden er han god til at bevare roen og det forkromede overblik, så helheden bevares i beslutningerne. Han er arbejdsom og altid positiv i sin tilgang til tingene. Endelig er han en rigtig god ven og kammerat, som gerne nyder et godt glas ROM..
2012 undefined Charlotte & Christian Sørensen Ægte ildsjæle og foreningsmennesker som har været involveret siden de kom til Vestbjerg. Christian som holdleder for førsteholdet gennem en årrække. Charlotte og Christian har ligeledes været og er nøglepersoner i cafeteriet og som uundværlige i afviklingen af Nørhalne Cup. Her er Christian "i sit es" når der skal gøres en god indkøbshandel og salget af pom frites følger budgettet.
2011 undefined Peter Andersen Som ægte Vestbjerg dreng har han været involveret i foreningen som spiller og ikke mindst senere som leder. Træner, holdleder, kasserer og kampfordeler. Peter har svært ved at sige nej, og er også involveret i håndbold og fitness.
2010 undefined Erik Pedersen Har spillet fodbold i klubben siden han kom til Vestbjerg i 60'erne. Han har spillet Old Boys fodbold i over 25 år. Tillige har han været holdleder for børnenes hold og været en person som med sit store netværk har været god for Vestbjerg Fodbold i mange forhold. Senest som primus motor for etableringen af Multibanen. Her har Erik kunnet bruge sin ingeniør- og projektleder baggrund, og har sikkert på det skammeligste misbrugt sine gamle kontakter i Cowi og Aalborg Kommune.
2009

undefined

Jens Filholm Har spillet fodbold i klubben siden midten af 70'erne og været træner og leder i ungdomsafdelingen i mange år. Tillige redaktør af klubbladet og senest i senior- og sponsorudvalget. Var i 2009 primus motor i den indvendige ombygning af klubhuset.
2008 undefined Finn Pedersen Er et godt eksempel på, at man ikke behøver at være en god fodboldspiller for at blive en god leder. Finn blev som mange involveret via børnenes fodboldinteresse, og blev som den ægte ildsjæl han er, hængende over en årrække og besatte poster som sekretær, ungdomsformand og formand i klubben. Senest bruge hans humør og stærke kommunikationsevner i senior- og eventudvalget samt i Nørhalne Cup.