Selvom man var den skarpeste kniv i skuffen til geografiundervisningen, kan det være svært at placere Sealand på verdenskortet. Men hvis man sejler cirka 11 kilometer østpå fra Harwich i England, så vil man støde på de to store betonsøjler med den dertilhørende platform, der udgør Sealand. Mikronationen blev »født« den 2. september 1967, da den tidligere britiske major Paddy Roy Bates erklærede platformen for sin egen. Den britiske flåde forsøgte at fjerne Bates, uden held. Og i 1975 fik Sealand en forfatning, flag, nationalsang, egen valuta og pas. 18 år senere i år 2003 fik Sealand også sit eget fodboldlandshold repræsenteret af de rutinerede boldspecialister fra det nordjyske. Det var målmanden, Christian Olsen, der kom på idéen. Han faldt over historien om Sealand på nettet og blev ganske fascineret af det lille prinsestyre. Men han kunne se, at de ikke havde et fodboldlandshold. Derfor skrev han en mail til Roy Bates' delvist regerende søn Prins Michael, hvori han tilbød Vestbjerg som landshold. Et godt tilbud, som Prins Michael ikke kunne sige nej til. Dog på den betingelse at Sealand skulle have en vis procentdel af et eventuelt økonomisk overskud. I det røde klubhus i Vestbjerg var der ikke mange, som troede på Christian, da han en dag kom og sagde, at holdet var blevet udnævnt til Sealands landshold. Holdets alderspræsident, Poul Søe Jeppesen, husker det tydeligt. »Folk troede rent ud sagt, at han var fuld af løgn. De fleste grinede bare af ham. Det var først, da vi så det fine certifikat med stempel og underskrift, at vi rent faktisk begyndte at tro på det,« siger han.

Efter ophøjelsen til landshold har holdet fået lavet landsholdsdragt bestående af en rød trøje, sorte shorts og hvide strømper. Farverne i Sealands flag. Det krævede lidt sponsorjagt rundt i Nordjylland, men det er jo ikke hver dag, en virksomhed får mulighed for at sponsorere et landshold, så det lykkedes at få dækket udgifterne af forskellige lokale sponsorer. Også årlig træningslejr i Tjekkiet er en del af landsholdets forberedelse. Da Vestbjerg i sin tid blev udnævnt til landshold, spillede holdet i serie 5. Nu har alder og en vis rutine sendt dem op i oldboys-ligaen. Ambitionerne er selvfølgelig fulgt med. De har nu altid været der, også inden spillerne fik landsholdsstatus. »De fleste af vores spillere havde jo følt sig overset i mange år. De har haft svært ved at forstå, hvorfor Morten Olsen ikke har henvendt sig, når det danske landshold skulle udtages. Så da muligheden for at blive landsholdspiller for Sealand kom, tænkte de fleste, hvis det skal være, så er det nu,« fortæller Poul Søe Jeppesen. Hvad har det betydet for jeres hold, at I er blevet landshold? »Vi træner ikke mere, end vi altid har gjort. Men vores landsholdsstatus har nok gjort, at vi holder fast i den ugentlige træning året rundt, uanset om det regner eller sner. Vi træner hver søndag i kirketiden, og der er ret stort fremmøde. Jeg vil nok sige, at det er blevet sværere at gå hjem fra tredje halvleg, for med landsholdet har vi fået mange gode og sjove minder, som altid lige kommer op at vende i omklædningsrummet, « siger han.

For Sealands fodboldlandshold er tredje halvleg en mindst ligeså vigtig halvleg som de to andre. Hvis man vil til tops på holdet, er det ikke nok med lynhurtige finter og godt måløje, man skal også kunne drikke en øl og fortælle en vits. Og ligesom på alle andre landshold er det ikke nemt at komme på holdet. »Det er et lukket hold, man skal anbefales af en af de andre spillere for at komme med. Og så skal man have en vis alder. Vi tager ikke alt for unge spillere ind, de skal gerne være over 40 år. Men vi passer på med ikke at være for mange på holdet, for der ingen, som gider at sidde på bænken,« siger Poul Søe Jeppesen. Foreløbig er det heller ikke nødvendigt med bænkevarmere for landsholdet. Men fremtiden har været oppe og vende i landsholdslejren i Vestbjerg, da Sealand for nyligt er blevet sat til salg. »Vi er da lidt nervøse for, hvad der vil ske. Vi vil jo ikke spille for alle og enhver. Lige nu er Sealand et prinsestyre, og vores fodboldhold er lidt royalistisk,« fortæller Poul. Indtil videre tages det eventuelle salg med ophøjet nordjysk ro. Prisen på 750 millioner euro fordrer ikke ligefrem til et hurtigt impulsindkøb. En ting er i hvert fald sikkert. På grønsværen i Vestbjerg løber nogle landsholdsspillere rundt, der, hvis de et øjeblik lukker øjnene, stadig kan høre E Mare Libertas og klapsalverne fra de 300 tilskuere. Dengang de spillede deres første landskamp.

Fra pressemeddelelsen, 1. november 2004, fra Sealand, da Vestbjerg blev landshold: "Fyrstendømmet er glade for at kunne konstatere den vellykkede afslutning på sidste sæson for dets landshold, det danske fodboldhold i Vestbjerg. Det er med glæde, at vi kan udnævne dem til at spille for os i den kommende sæson, og vi ser frem til endnu et år med sportslige udmærkelser som det skete i den forgangne sæson. Vi er stolte over, at holdet officielt repræsenterer vores land i internationale kampe i 2004/5, og vi noterer med glæde, at blandt den kommende sæsons kampe, håber man at kunne arrangere et opgør med Tibet".

I dag er holdet er et af klubbens mest aktive hold - både fysisk og socialt. Holdet spiller nu i Old Boys rækken og træner fortsat hver søndag formiddag. Det sociale er vigtigt og udlands turene går nu hvert andet år til Malaga, hvor truppen krydrer fodbolden med mountainbike og golf