CV for Manfred Christensen

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Manfred er et ikon i Vestbjerg.

Kendt og respekteret for sine mange tillidsposter og sin enorme frivillige indsats i Vestbjerg og i andre sammenhænge i og omkring Aalborg.

I en alder i jubilæumsåret 2016 på 80 år er han fortsat meget synlig og aktiv bl.a. inden for Menighedsrådet, hvor han senest har været byggeansvarlig for den nye præstebolig. Venstre, Lions og Samrådet nyder også fortsat glæde af hans arbejdsindsats og Manfred har stadig sin faste plads, med god oversigt, på stadion når førsteholdet spiller.

Hvornår startede du som leder i VIF?

Da jeg og Kirsten flyttede til Vestbjerg i 1964 var byen i en rivende udvikling, og da min søn Michael gerne ville spille fodbold, startede jeg som træner. Jeg startede med Peder Nyby i 1965 hvor vi to trænede alle drenge mellem 7 og 14 år.

Michael er fortsat i klubben, og jeg har haft fornøjelsen at følge ham og hans - og andre hold - gennem alle årene.

Dels som træner, dels som holdleder gennem 25 år og nu som tilskuer til 2. generation gennem Michaels søn Mads.

Hvordan har udviklingen været?

Vi starte på den gamle stadion - faktisk lige ved siden af der hvor vi bor i dag. En bane og et grønt skur i hjørnet, hvor bolde og kridtmaskine blev opbevaret.

Senere kom et nyt træ klubhus til, hvor volleybanen p.t. er. Det holdt ikke så længe, så var der behov for nye rammer, og vi fik bygget det nuværende klubhus.

Jeg havde fornøjelsen af at være med til forhandlingerne og senere som bygherre. Det er et godt hus, som stadig i dag efter 34 år er velfungerende og i god stand. Et resultat som jeg er lidt stolt af.

Har du selv været aktiv?

Jeg har i Vestbjerg mest brugt tiden uden for banen, som træner og leder. Dog har jeg spillet Old Boys og været dommer for et af Old Boys holdene i mange år. Jeg har til gengæld spillet

håndbold til jeg blev 71 og badminton. Nu er det golfen og Mandagsdrengene i Brønderslev der udfordrer fysisk og mentalt.

Fodbolden gav mig interesse for dommergerningen, som også har givet mig store oplevelser. Bl.a. har jeg dømt Bobby Charlton da han spillede i Herning.

Hvorfor har du involveret dig så meget i foreningslivet?

I starten var det for at få kontakter som ny i byen. Både som borger og som murermester. Jeg har bygget 35-40 huse i byen, og en del af dem er da kommet til via mit engagement i VIF.

Dernæst er det at arbejde frivilligt sammen med andre og skabe/nå noget, meget tilfredsstillende og en motivation som stadig holder. Jeg kan godt lide at tage ansvar og skabe.

Det er en stor glæde, når unge hilser på mig og de kender mig gennem deres forældre som jeg har trænet eller været holdleder for. Det er for mig lønnen for mange års arbejde.

Hvad får du ud af det?

Det frivillige arbejde gør, at man holder sig ung og aktiv. Man kan lære rigtig meget af andre og bestemt også af de unge.

Der er meget forskel på at være virksomhedsleder og frivillig leder, og det kan man lære meget af.

Jeg kan i det hele taget godt lide at være én, andre kender for noget godt.

Jeg sætter meget pris på de anerkendelser jeg har modtaget. At blive æresmedlem i 1991 var stort og i Lions regi er jeg udnævnt til Lions Melvin Jones Fellow.

Hvad har været din største oplevelse i VIF?

Ubetinget oprykningen til serie to i 1994.

Noget som skete fordi vi havde talentfulde spillere og gode trænere, men også fordi vi havde - og har - en god stemning i klubben og tager vare på hinanden. Dernæst havde vi det sjovt sammen, og jeg glædes stadig over at nyde en stille pilsner med "drengene" på Sealand holdet. De lever op til den gode stemning og passer på hinanden.

Har der været negative oplevelser?

Ulykken hvor en bil med Vestbjerg spillere var involveret og en forældre blev alvorligt invalideret står stadig klart i erindringen. Hele forløbet, hvor jeg kom hurtigt efter ulykken, og vi ikke kunne finde tre spillere, var noget som prægede klubben i mange år.

Hvad har du af ønsker til VIF/Fodboldafdelingen i fremtiden?

Jeg ser bestræbelserne på at flytte alle aktiviteter op til skolen og hallen, som noget der kan udvikle foreningen.

Vi skal udnytte faciliteterne bedre, og jeg ville ønske, at SVIF samarbejdet kunne udvides til også at inddrage seniorafdelingerne i Sulsted og Vestbjerg. Hjernen siger at det er den rigtige løsning, men hjertet siger, at vi ogsåkan klare os uden. Udviklingen sker i Vestbjerg og ikke i Sulsted.