Min egen historie med VIF, jo der har jo været meget. Jeg startede først med at spille da jeg startede i skolen i første klasse, som næsten 7-årig. Sven C og Mommes fædre var vist trænere. Jeg startede som back, og jeg kan huske vi fik at vide at vi skulle stå på kanten af straffefeltet. Du ved på hjørnet.

Jeg ved ikke hvornår jeg blev grebet af det, men jeg husker det som om jeg var nede og se på træning og kampe altid. Vi spillede på Old Trafford og Kridt-Niels kom og råbte, at vi ikke måtte være der.
Jeg stod også og så en masse kampe og jeg synes jo de her serie 4 spillere var fantastiske. Erland, Klaus R, Gunnar Politimand, og hvad de alle sammen hed. Så stod mig og Henry og nogle andre og gloede. Jeg stod tit og så træning og kampe, og nogle gange var det koldt, og jeg kunne næsten ikke tage mig sammen og cykle hjem. Det var lykken hvis jeg kunne køre med en-eller-anden til udekampe (sammen med Henry nogen gange), men det var ikke så tit det kunne lade sig gøre.

Jeg gik fra back til målmand til midt-banen og så begyndte jeg at vokse og blive hurtig. Da jeg blev konfirmeret var jeg den højeste dreng i klassen og det var der jeg begyndte at blive en af de gode. Så spillede jeg selvfølgelig hele tiden på banerne, sammen med alle mulige, Jan Heshe, Tommy Svejstrup, Lasse Nyby, Henrik Berg, og ganske ofte nogle piger, Hanne P, Susanne Brask og sådan nogen var også med. Det var jo herligt.
Jeg var jo tilbage og spille noget senior i perioder, og når jeg ser tilbage på det var det fint nok. Det gik jo meget ud på at mødes der, spille fodbold og gå i byen fredag og lørdag. Jeg forsøgte i nogen af de større klubber, men jeg gad ikke høre på at nogen skulle fortælle mig hvad jeg skulle gøre, og jeg syntes at trænerne var åndssvage hvis jeg ikke kom på førsteholdet med det samme.

Nu er det kun ungdomsfodbold der betyder noget for mig, og jeg har tænker af og til, når jeg ser seriespillere, at det er lidt uinteressant, og hvad fanden får nogen til at bruge tid på det. Men dengang fyldte det jo meget også for mig. Det var der en stor del af mine venner kom, og mange gik egentlig ganske meget op i om vi spillede serie 4, 3 eller 2. Og det er jo nok godt nok.
Jeg er U11-13 scout i Aab og involveret i rekruttering frem mod U13. Træner et andethold i U15 og er nattevagt på vores "College".

Hilsen Peter Skov