Menu

Holdbeskrivelser

Hold 1 (1-2 år)
Hold 2 (3-4 år)
Forældre/barn
Kristina Ellerman, Kirsten & Jesper Kjeldsen, Anders og Malene Olesen & Fie Kronborg.

Forældre/barn holdet er et hold for alle børn og en voksen/forældre, som har lyst til til at bevæge sig og lave gymnastik. Vi skal bruge kroppen og udvikle fin- og grovmotorikken i samspil med musik, redskaber og hinanden. Vi er aktive både børn og voksne, så mød op omklædt så alle kan få sved på panden og bruge kroppen bedst mulig. Tag din mor/far/bedste i hånden lørdag (og enkelte søndage i løbet af sæsonen) formiddag og kom i hallen til en sjov formiddag.

OBS! Holdet deles i to aldersgrupper i hallen - Årgang 2018/2019 og Årgang 2016/2017. Vi glæder os til at se en masse børn og voksne i hallen.


Hold 3
Knejter og tøser 5 år - 0.kl 
Emilie Andersen & Emilie Bjerre
Holdleder: Janus Bjerre

Er du i aldersgruppen 5 år-0 klasse, og har du massere af krudt i rumpetten?! Så er knejter og tøser lige noget for dig! Vi vil i løbet af sæsonen hoppe, danse, springe, og lege en helt masse mega sjove lege. Vi skal have sved på panden, men vi skal i den grad også have det mega sjovt, og grine en helt masse sammen!
Vi håber at se dig/dit barn på vores hold(;

 

Hold 4
SpringKids 1. kl. - 2. kl. 
Emilie Andersen & Emilie Bjerre
Holdleder: Janus Bjerre

Hvis du er klar på spring, dans, og leg og du er i aldersgruppen 1.-2. klasse, så er SpringKids lige holdet for dig! Vi skal have fart over feltet, sved på panden, og ikke mindst smil på læben. Holdet er for dig som er klar på at have det sjovt, og selvfølgeligt er klar på at lave en helt masse super fed gymnastik!
Vi glæder os til forhåbentligt at se dig/dit barn på holdet(; 


Hold 5
Ropeskipping 0. kl. - 2. kl.
Sarah Alrø & Emma Holm

Holdet er for både drenge og piger.

Er du klar til at give den gas i et sjippetov? Så er det lige dig vi mangler! Hver mandag starter vi med opvarmning, og så skal vi ellers bare give den gas, og lære en masse nye, seje tricks i både store og små sjippetove. Husk indendørssko og det gode humør! Vi glæder os til at se dig på holdet :)

Der skal udover kontingent påregnes udgifter til:        Sjippetov: kr. 35,00


Hold 6
Rope Skipping fra 3. kl.
Sofie Dalgaard & Madeline Christensen
Holdleder: Rikke Urth

Holdet er for både drenge og piger.

Vi hopper videre, til fede og gode rytmer – nye og spændende tricks og spring i sjippetovene – her på holdet er det vigtigt med meget stor aldersspredning, vi hjælper hinanden og hopper sammen og alene – i år bliver udfordringerne kun sjovere J

Gå ind på facebook siden og tilmeld dig gruppen Vestbjerg Ropeskipping fra 3. kl 2019/2020  her kan du se billeder og andre opslag fra tidligere sæsoner.

HUSK – Sjipning styrker kondien, hjertet og motorikken – så skynd dig at melde dig til!

Der skal udover kontingent påregnes udgifter til:        Sjippetov: kr. 35,00

OBS! Opvisningstøj er IKKE indeholdt i kontingentet i år, og vil blive opkrævet senere på sæsonen.

Hold 7
SuperTeam 3. kl - 5. kl. 
Nanna Honoré & Kristoffer Poulsen
OBS! Holdet træner i multihallen i Vadum

Vi har på SuperTeam fået en hel unik mulighed. Vi har fået lov til at træne i Vadum multihal i deres fede faciliteter med springgrav. Vi håber derfor, at I ligesom os synes at det er mega fedt, og har lyst til at tage med os til Vadum hver fredag. Vi opfordrer forældre til at arrangere sammenkørsel, så man ikke skal køre hver gang.

Der er fart over feltet på Vestbjerg SuperTeam og det går ikke stille for sig. Der er altid tid til skæg og ballade. Der vil blive lavet saltoer og masser af forskellige spring! I slutningen af sæsonen har vi en super vild opvisning.

OBS! Opvisningstøj er IKKE indeholdt i kontingentet i år, og vil blive opkrævet senere på sæsonen.

Hold 8
Rytmepiger 3. kl. - 5. kl.
Julie Urth & Melissa Popp

Er du en rytmeglad pige, som går i 3-5 klasse? Så er Rytmepigerne 3-5 Klasse lige noget for dig! I løbet af sæsonen vil vi arbejde med gymnastikkens grundteknikker, bl.a. sving, hop & smidighed. Vi vil også arbejde med et opvisningsprogram, som vi kan fremvise til forårets kommende opvisninger. For os som instruktører er sammenholdet noget af det vigtigste på vores hold, derfor er det også en vigtig prioritering gennem træningerne. Vi glæder os til en masse gode træninger!

OBS! Opvisningstøj er IKKE indeholdt i kontingentet i år, og vil blive opkrævet senere på sæsonen.

Hold 9
JuniorSpring 6. kl. -> 
Nanna Honoré & Kristoffer Poulsen
OBS! Holdet træner i multihallen i Vadum

Vi har på JuniorSpring fået en hel unik mulighed. Vi har fået lov til at træne i Vadum multihal i deres fede faciliteter med springgrav. Vi håber derfor, at I ligesom os synes at det er mega fedt, og har lyst til at tage med os til Vadum hver fredag. Vi opfordrer forældre til at arrangere sammenkørsel, så man ikke skal køre hver gang.

På JuniorSpring arbejder vi med spring på alle niveauer – der er både plads til nybegynderen og den øvede gymnast. Vi arbejder, i løbet af sæsonen, med styrke, smidighed, balance, rytme, teknikstationer og så selvfølgelig en masse fede spring. Fuld gas fremad - vi glæder os til at komme i gang med sæsonen!

OBS! Opvisningstøj er IKKE indeholdt i kontingentet i år, og vil blive opkrævet senere på sæsonen.

Hold 10
JuniorRytme 6. kl. -> 
Julie Urth & Melissa Popp

Går du i 6 klasse eller derover og har du lyst til at dygtiggøre dig indenfor gymnastikken. Uanset om du er øvet eller begynder, er du velkommen. I denne sæson vil vi arbejde med grundgymnastikken, dans, udtryk, smidighed og håndredskaber, hvilket vi vil sammensætte til et rigtigt fedt opvisningsprogram! For os som instruktører er sammenholdet noget af det vigtigste på vores hold, derfor er det også en vigtig prioritering gennem træningerne. Vi håber at se dig i den nye sæson!

OBS! Opvisningstøj er IKKE indeholdt i kontingentet i år, og vil blive opkrævet senere på sæsonen.

Hold 11
Jump4Fun 6-12 år
Ditte Bentzen
Foreningsguider/Holdledere: Dorthe Andersen og Kristina Ellerman

Vil du have det sjovt imens du bevæger dig?

Er du mellem 6-16 år, og har du udfordringer med glæden til at bevæge dig?

Så kom til Jump4fun!

Holdbeskrivelse:

På Jump4fun holdet i Vestbjerg Gymnastik laver vi en masse sjov motion, hvor sammenhold og opbakning er i fokus – sammen er vi stærkere. Vi går ind for, at bevægelse skal være for alle, og vi glæder os til at få et smil frem hos dig. 

Jump4fun er et bevægelsestilbud for dig, der ikke er vant til at røre dig, og som gerne vil i gang med at dyrke motion sammen med andre børn og unge. Vi skal prøve kræfter med mange forskellige idrætsgrene til Jump4fun, eksempelvis fitness, boldspil og gymnastik.

Til hver træning skal du medbringe drikkedunk/vandflaske.

Alle træninger startes op i gymnastiksalen v. Vestbjerg hallen, hvor forældre er velkomne. Vi tilbyder dog ikke at forældre kan overvære træningerne.

I første periode (til og med efterårsferien) vil vi være udenfor så længe vejret tillader det. I skal derfor have tøj på til at være udenfor.

Som deltager på Jump4fun modtager du en T-shirt. Når du tilmelder dig, skal du oplyse barnets T-shirts str.

 

Instruktøren:

Ditte Bentzen, 28 år. 30 23 75 61 – dittebentzen1@gmail.com

Uddannet idrætspædagog og gymnastikinstruktør med erfaringer med både børne- og voksenhold.

Jeg glæder mig rigtig meget til at starte Jump4fun hold op i Vestbjerg.

Til træningerne skal vi prøve kræfter med mange forskellige aktiviteter, med det formål at du som deltager mærker glæden ved at bevæge sig sammen med andre børn og unge.

 

Foreningsguider/Holdledere:

Kristina Ellerman, 29 år. 26 21 71 07 – kristina_ellerman@hotmail.com

Uddannet idrætspædagog og arbejder til daglig som familiebehandler. 

Jeg har erfaring med målgruppen fra mit daglige arbejde og igennem 12 år som gymnastikinstruktør.

 

Dorthe Andersen, 56 år.  22 49 12 63 – dorthe.andersen@nordjyske.dk

Jeg har været aktiv i foreningslivet altid og det har været i en bred vifte af idrætsgrene.

Igennem flere år var jeg holdleder for store gymnastikhold i Nordjylland, og haft dem med til udlandet og Landsstævner i Danmark. Det største hold var på 125 unge gymnaster. Derfor er min erfaring med forældresamarbejde ganske stor.

 

Vi glæder os alle tre til at møde en masse børn, og give dem glæde ved at bruge kroppen og dyrke motion i fællesskab med andre.  

Praktik information om holdet:

Dette hold køre hele året, kun afbrudt af skolernes ferie. Du kan tilmelde dig løbende, og vi står altid parate til at byde dig velkommen så du kan deltage sammen med de andre Jump4fun deltagere.

 

Inden du tilmelder dig holdet, skal du få din mor eller far til at kontakte en af vores Foreningsguider/holdledere for Jump4Fun.

De kan svare på alle spørgsmål vedr. holdet, og hvis de ikke kan, ved de hvem der kan. De kan også fortælle om muligheder for kommunal støttte til kontingent. 

 

Inden den første træning vil alle tilmeldte modtage en lille folder om holdet. 

 

I er altid velkomne til at kontakte Kristina eller Dorthe på mail eller telefon. De vil forsøge at svare jeg så hurtig som muligt, og står næsten altid til rådighed.

OBS! Fri træning udgår. 
Grundet Corona udgår Fri træning koncept i år. I stedet har vi valgt at tilbyde en rabatordning for voksenhold. Første hold koster 525 kr. Efterfølgende hold koster 350 kr. pr. hold.

Hold 12
Jumping I - Kun 14 pladser på holdet
Joan Yde

Jumping er en effektiv træningsform der udføres på små trampoliner. Der hoppes i takt til god (og høj) musik og vi får pulsen op på en svedig og sjov måde.

Træningsformen styrker primært din kondition og kernemuskulatur. Yderligere styrkes din balance og koordineringsevne.

Jumping er tre gange mere effektivt end jogging, hvilket bl.a. skyldes den konstante tyngdekraftsændring, hvor mere end 400 muskler bliver spændt og afslappet samtidigt.

Timen er tilrettelagt således at vi starter med en let opvarmning og herefter hoppes der resten af timen dog med pauser imellem sangene, og timen sluttes af med let udstrækning.

Det er en fordel at have erfaring med fx aerobic, step eller dans, da der udføres forskellige koordineringer under hoppene.

Man må ikke deltage, hvis man er gravid. 

Hold 13
Puls & Styrke
Fie Kronborg, Lise Lund, Anni Lützen & Dorthe Andersen

Velkommen til holdet, hvor vi kombinerer puls og styrke. Her når vi hele kroppen rundt på 1 time. Der er tale om funktionel træning i form af styrke- og konditionstræning bygget op omkring varierende øvelser, der udføres i korte intervaller ved relativ høj intensitet.

Øvelserne er meget enkle og effektive – dog med en del hop og løb, så pulsen kommer op!

Vi vil arbejde med både egen kropsvægt og med udvalgte redskaber. Du skal forvente at få sved på panden og måske ømme muskler dagen efter træning!

Alle kan deltage – men husk at fortælle instruktøren om eventuelle knæ- og skulder problemer. Der kan nemlig gives alternative øvelser.

Timen afsluttes med udstrækning.

En time for alle og med mulighed for at give den gas

Hold 14
Yoga Relax
Lise Lund

Medbring selv yogamåtte og evt. yogablokke

Et hold inspireret af yin yoga, hvor der er fokus på afspænding og udstrækning. Vi bruger lidt mere tid på at være i de forskellige yoga stillinger, for derved at oparbejde en mere fleksibel krop. Målet er at finde ro og balance. Holdet er for både kvinder og mænd og der er ingen forudsætninger for tidligere yogapraksis. 

 

Hold 15
Dame Motion
Kirsten Jensen

Trænger du til at komme i form og have en hård, men hyggelig times motion i vinterhalvåret, så kom og vær med til DameMotion. Hvad kan du se frem til:

  • Grundig opvarmning, hvor hele kroppen tilgodeses  
  • Øvelser på måtte, hvor mave, ryg bækkenbund og baller bliver strammet op
  • Af sjove ting kan nævnes kondidans
  • Der er ingen svære seriesammensætninger. Ej heller opvisninger
  • Hele timens program foregår til iørefaldende musik
  • Vi afslutter gymnastiktimen med udstrækninger

Hold 16
Pilates
Dorthe Andersen

Medbring selv yogamåtte

Pilates er en effektiv og samtidig skånsom træningsform, der lærer dig at bruge din krop på en sund måde. Pilates fokuserer på at optimere træningen af musklerne omkring rygsøjlen. Pilates øvelserne styrker core musklerne (kernemuskulaturen) i vores center, hvilket er et fantastisk udgangspunkt for alt bevægelse. Øvelserne fokuserer på stabilitet, styrke, udholdenhed og fleksibilitet, således at kroppen kan arbejde ubesværet og hensigtsmæssigt.
Her er god tid til at komme i dybden, og åndedrættet benyttes til at aktivere muskler og slippe spændinger. Pilatestræning giver bl.a. en bedre holdning, øget kropsbevidsthed og bedre koordination.

Pilates SKAL mærkes, og så skal du have tålmodighed, når først du får lært det, vil/kan du ikke undvære det. Pilates giver sved på panden og smil på læberne.

Hold 17
Jumping II - Kun 14 pladser på holdet
Anni Lützen

Jumping er træning på små trampoliner kombineret med styrketræning. 

Få sved på panden og pulsen op med denne sjove træningsform, som styrker musklerne, træner balancen, øger konditionen og forbrænder masser af kalorier. 

Jumping er for alle uanset niveau, for du kontrollerer selv intensiteten, og det er uden vanskelige koreografier. Der er minimal belastning på leddene takket være trampolinernes bløde affjedring. 

Så sjovt, at du næsten ikke opdager, hvor hårdt det er!

Hold 18
Rikkes mænd
Rikke Urth

HERREGYMNASTIK for alle friske mænd 50+, der ønsker at få pulsen op og alle kroppens muskler rørt.

Du vil få dig bevæget i et godt socialt selskab. Vi varmer op, træner styrke, balance, koordination, kondition og motion. Der sluttes med lidt ”anderledes”.

Man behøver ikke have six pack eller være i topform for at deltage – alle er velkomne! Bare man har lyst til at gi’ den gas.

Hygge skal der også være tid til (hvis Coronaen giver os lov) – så mon ikke vi kan nå en øl/vand efter endt træning.

Vi “knokler” til træningen, men bruger også tid på hygge.

Hold 19
Boks & Styrke
Finn Sørensen

Beskrivelse ikke nødvendigt. Fuld fart og sved fra panden. Du bliver ung, slank og smuk på nul komma fem.

VIF Gymnastik 31. maj kl. 20:23
Vestbjerg Gymnastik inkalder til generalforsamling Vi glæder os til at se dig
VIF Gymnastik
27. august kl. 15:05 Vestbjerg Gymnastik offentliggører årets sæsonprogram
VIF Gymnastik
30. juli kl. 19:23 Generalforsamling i Vestbjerg Gymnastik 2020
VIF Gymnastik
01. marts kl. 13:01 Generalforsamling i Vestbjerg Gymnastik
VIF Gymnastik
03. april kl. 18:46 Gymnastik holder generalforsamling