Menu

Kontingent 2021/2022

Ny Hal-bidrag

Hovedbestyrelsen opkræver 50 kr. pr. medlem til projekt Ny Hal. Dette håndterer vi i Vestbjerg Gymnastik ved, at man skal tilmelde sig hold ”00 . Ny Hal” Dette koster 50 kr. pr. medlem. Man kan ikke tilmelde sig vore øvrige hold uden først at have gennemført dette.

Dette tilskud går udelukkende til projekt Ny Hal

 

Kontingent

Kontingentet dækker træning èn gang om ugen i sæsonen 2021-2022 fra 13. september til 27. Marts. Der holdes ferie i ugerne 42, 51, 52 og 8.

Der godtgøres ikke i ved aflyste træninger. I det omfang der kan skaffes afløsere eller flyttes træninger forsøges dette frem for aflysning.

For børneholdene er der i kontingentet afsat kr. 50 til T-shirt. Dette forudsætter medvirken i opvisning. (Forælder/barn, Knejter & tøser, Springkids, Ropeskipping 0.-3-kl.)

For ungdomshold er der i kontingentet afsat kr. 300 til indkøb af opvisningsdragt. Dette forudsætter ligeledes medvirken i opvisningerne til foråret 2022. (RopeSkipping fra 4.kl., Superteam, Rytmeholdet og Juniorspring)

For sjippeholdende er der i kontingentet afsat penge til et personligt sjippetov som gymnasten må beholde efterfølgende.

For Rytmeholdet vil der blive indkøbt håndredskaber for ca. 200 kr./gymnast - Disse kan efterfølgende købes af gymnasten til halvdelen af anskaffelsesprisen.

For voksenhold er der ligeledes indeholdt kr. 50 til fælles beklædning såfremt holdet vælger at deltage i opvisninger til foråret.

Rabatordning

Der ydes kr. 150-175 kr. Rabat ved tilmelding på flere hold. Rabatten fratrækkes automatisk i tilmeldingsprocessen når man kommer til betalingsvinduet.

 

BEMÆRK!:

Før du kan deltage på vores hold, skal du være tilmeldt og have betalt. Dette sker via online tilmelding og betaling på www.vestbjergif.dk. Du skal være medlem af Vestbjerg IF for at kunne tilmelde dig.

Kontingentet betales ved tilmelding. Du kan kun bruge visa/dankort. Vi tager ikke imod andre typer af kort eller kontant betaling. Få i givet fald hjælp af venner eller bekendte til din betaling.

Fortrydelse af tilmelding
Vi har ikke prøvetimer. Har du fortrudt din indmeldelse kan den annulleres indtil og med søndag d. 3. oktober 2021. Tilmeldes du senere end 3. oktober bortfalder muligheden for annullering. Ved annullering er det alene tilmelding til det aktuelle hold -Tilmelding til hold 00 tilbagebetales ikke.

Bemærk! Vi har et begrænset antal pladser på de fleste hold, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. Skulle holdet være fyldt, kan du gratis tilmelde dig holdets venteliste, og du vil blive kontaktet via mail, såfremt der skulle blive en plads ledig. Herefter har du 48 timer til at tilmelde dig holdet, før pladsen tilbydes den næste på ventelisten. 

Sats ikke på ventelisten - tilmeld dig hellere et andet hold, såfremt det er muligt for dig.

Vi forbeholder os retten til at nedlægge hold, hvor der ikke er nok tilmeldte. 

Medlemmer har ikke krav på at få tilbagebetalt kontingent, fordi foreningens aktiviteter stoppes helt eller delvist. 

 

ONLINE TILMELDING ÅBNER Mandag d. 30. AUGUST 2021 kl 18:00.

Gå direkte til online tilmelding: http://www.vestbjergif.dk/gymnastik/online-indmeldelse/